SUPPORT

Her på siden kan du læse vores supportartikler til Intect. Vi opdaterer løbende vores artikler, men hvis der er et emne eller en funktion, du ikke mener er belyst tilstrækkeligt, så skriv endelig til os. Du kan også kontakte supporten, som er åben alle hverdage 9-15.

Priser

Priserne for brugen af Intects lønsystem afhænger af hvilken størrelse og behov I har som virksomhed. Hvis I er en stor virksomhed med særlige ønsker og krav til jeres lønsystem kan vi skræddersy en løsning til jer og dermed lave en særlig prisaftale. Kontakt vores Salgsteam ved at udfylde denne formular.

Denne artikel er sidst opdateret: Juli-22.

 

Priser

Intect.io kan du se vores gældende priser. I Intect har vi valgt at fakturere en lønseddelpris og vi har dermed ikke noget fast månedligt abonnement og din månedlig udgift afhænger derfor af antallet af bogførte lønsedler.

Vær opmærksom på, at det er på bogføringstidspunktet, at Intect registrerer antal lønsedler, der skal faktureres. Det vil sige, at hvis du annullerer en lønseddel, så tæller den stadig med i faktureringen for den pågældende måned. Systemet har bogført lønsedlen og dannet et bilag og faktureringen af lønsedlen slettes ikke, selvom lønsedlen annulleres.

 

Ved bogføring af en nulindberetning til Skat faktureres 1 lønseddelspris. Det gælder uanset om du manuelt har bogført lønkørslen eller om du har valgt den automatiske funktion under indstillinger. Læs mere om automatiske nulindberetninger.

 

Support

Vi ved at man som lønbogholder indimellem har brug for support til lønsystemet og nogle gange vil man også gerne sparre med en lønfaglig person omkring lønspørgsmål. Vi har derfor inkluderet support i alle vores pakker. Nedenfor er vist hvor meget support, der er inkluderet.

 

1-30 ansatte: 30 minutters support pr. måned.

31-200 ansatte: 60 minutters support pr. måned.

200+ ansatte: 120 minutters support pr. måned.

OBS! Det er baseret på antal ansatte og ikke antal genererede lønsedler

 

Vær opmærksom på, at vi fakturerer pr. påbegyndt kvarter. Det vil sige, at hvis du kontakter os pr. telefon, chat eller mail og det tager 5 minutter, så noteres det som 15 minutter. Hvis du kontakter os igen indenfor samme måned og henvendelsen tager 25 minutter, så har du samlet set brugt 45 minutters support den måned. Hvis din aftale inkluderer 30 minutters fri support vil du blive faktureret for 15 minutters support den måned. 

15 minutters support = 225 kr. ekskl. moms.

 

Forbrugsrapport

Hvis du har brug for at se hvilke registreringer der er lavet i forhold til fakturering kan du udskrive en forbrugsrapport. Læs mere i vejledningen 'Hvor meget supporttid har jeg brugt i denne måned?'.