SUPPORT

Her på siden kan du læse vores supportartikler til Intect. Vi opdaterer løbende vores artikler, men hvis der er et emne eller en funktion, du ikke mener er belyst tilstrækkeligt, så skriv endelig til os. Du kan også kontakte supporten, som er åben alle hverdage 9-15.

Ansættelsesdata

Når du skal oprette en medarbejder eller redigere ansættelsesdata, anbefaler vi nedenstående arbejdsgang. De tal der står i parentesen referer til tallene på billedet, du finder nederst på siden. Det hjælper dig med hurtigt at finde den sektion du søger i appen.

Denne artikel er sidst opdateret: Juli-22.

 

Ansættelsesdata

  • Klik på Medarbejdere - Ansættelse. Her kan du oprette en ny medarbejder eller redigere en eksisterende.
  • I venstre side vælger du den medarbejder, du ønsker at redigere, og herefter klikker du på Redigér (dobbeltklik eller blyant-ikonet i nederste højre hjørne) for at udfylde de ansættelsesspecifikke data. Her har du også mulighed for at oprette flere ansættelsesforhold på samme bruger/medarbejder.
  • Først skal du klikke på Anmod om skattekort, så du kan indhente medarbejderens skattekort til Intect (1).
  • Under Ansættelsesdata kan du under Baseret på skabelon (2), vælge den skabelon, som du vil basere ansættelsen på (vær opmærksom på, at hvis du benytter denne funktion vil alle ansættelsesspecifikke data ændre sig til skabelonens data).
    Alternativt kan du indtaste alle medarbejderens ansættelsesdata.
  • Du kan vælge, at de indtastede data skal udgøre en skabelon for andre ansættelser ved at klikke på Opret skabelon ud fra denne medarbejder i menuen mere nederst til højre på skærmen.
    mere menuen kan du også nulstille ansættelsesbetingelserne for medarbejderen til skabelonens ansættelsesbetingelser ved at vælge Match til skabelon.

mceclip1.png

 

Hvis du manuelt udfylder ansættelsesdata, anbefaler vi, at du indtaster følgende:

  • Feriefridage i timer og anciennitetskrav i måneder (3).
  • Ferie (4):
    • Ferietype: 'Betalt ferie', 'Løbende afregning af feriepenge' eller 'Ingen'.
    • Ferieudbyder (Feriekonto, eget hus eller en anden ferieudbyder).
  • Ved indkomsttype under Skat og eIndkomst vælges indtægtsart på lønindkomsten (typisk 00 - alm. indkomst). Det er også her du angiver om medarbejder er løsarbejder eller ej (5). Læs mere om 'Løsarbejder'.
  • Medarbejderens løncyklus angives under under Ansættelsesdata. Her kan du vælge mellem: Månedlig, 14-dages eller Ugentlig (6).
  • Vælg evt. pensionsordning eller pension udbetalt på bankkonto under Pension (7).
  • I feltet Rolle kan du vælge om brugeren skal have rettigheder som 'Medarbejder', 'Lønadministrator' eller 'Administrator' (8).
  • Til sidst gennemgår du de udfyldte data og opretter eller opdaterer ansættelsen ved at klikke 'Gem ændringer' (9).

 

Ans_ttelsesdata.jpg

I Intect kan du oprette flere ansættelser til samme person. Læs mere i vejledningen 'Flere ansættelser pr. bruger.