SUPPORT

Her på siden kan du læse vores supportartikler til Intect. Vi opdaterer løbende vores artikler, men hvis der er et emne eller en funktion, du ikke mener er belyst tilstrækkeligt, så skriv endelig til os. Du kan også kontakte supporten, som er åben alle hverdage 9-15.

Tilbagefør en lønkørsel eller lønseddel

Hvis du har bogført en lønkørsel med en fejl, kan du nemt tilbageføre enten en hel lønkørsel eller en enkelt lønseddel i Intect. Det kan du gøre, hvis der er fejl i lønnen, beskatningen eller andet for en eller flere medarbejdere.

Bemærk: Hvis du skal tilbageføre en lønseddel, som ikke er den seneste bogførte lønseddel, skal du tilbageføre den nyeste lønseddel først. Lønsedlerne skal tilbageføres i den rækkefølge de er bogført senest. Fx, der skal laves en rettelse i marts, men der er bogført løn frem til maj. Først tilbageføres maj, så tilbageføres april og så kan marts måneds lønseddel tilbageføres.

Læs her, hvad der sker, når du tilbagefører en lønkørsel.

 

Denne artikel er sidst opdateret: 4/4-22.

 

Sådan tilbagefører du en hel lønkørsel

  1. Gå til Virksomhed - Lønkørsler.
  2. Vælg lønkørslen du vil tilbageføre og dobbeltklik på linjen eller klik på blyantsikonet yderst til højre.
  3. Tjek at det er den korrekte lønkørsel og periode og klik på 'Tilbagefør'.
  4. Læs bemærkningerne og klik 'Forstået'.
  5. Indtast din kode og klik 'Fortsæt'.
  6. I lønkørselsoversigten kan du nu se, at lønkørslen har status 'Annulleret'. Lønkørslen kan nu ikke redigeres yderligere, men du kan nemt oprette en ny. Annullerede lønkørsel ligger nederst, under de bogførte lønkørsler.
  7. Nu kan du ændre løndataene for din medarbejder og oprette og bogføre en ny lønkørsel.

Hvad sker der, når du tilbagefører en lønkørsel?

I Intect:

  • Lønkørslen annulleres under Virksomhed - Lønkørsler.
  • Medarbejderens lønseddel deaktiveres i Intect og slettes.
  • Hvis en medarbejder var fratrådt inden lønkørslen, så annullerer vi fratrædelsen og genaktiverer brugeren, hvis denne blev deaktiveret i forbindelse med fratrædelse.
  • Justering af beløbet på medarbejdernes frikort.
  • Vi genskaber lønlinjer, hvor 'Efter næste lønkørsel' var sat til 'Nulstil' eller 'Kassér'.

Til medarbejderen:

  • Vi sender automatisk en mail til medarbejderne om at deres lønseddel er annulleret og ikke længere gyldig.
  • Hvis medarbejderen ikke har en mailadresse tilknyttet Intect, skal du selv informere din medarbejder.

Ved bankoverførsler:

  • Vi sletter Nets-betalinger, der endnu ikke er gennemført. Ved brug af Nemkonto gennemføres Netsbetalingen dagen før dispositionsdatoen kl. 8:00 og ved konto-til-konto er det klokken 11:00 dagen før dispositionsdatoen.
  • Vi kan ikke stoppe bankoverførsler, der allerede er gennemført. Det skal du håndtere manuelt. Når lønkørslen er tilbageført, kan du trække en rapport som viser præcist, hvilke bankoverførsler der stadig er knyttet til lønkørslen.

Til SKAT:

  • Hvis du tilbagefører lønkørslen, vil den indberettede lønkørsel blive annulleret hos SKAT i eIndkomst
  • Du bør kontrollere i eIndkomst, at alt er som det skal være.

I økonomisystemet:

  • Hvis lønkørslen er overført til dit økonomisystem, skal den manuelt tilbageføres dér.

 

Sådan tilbagefører du en enkelt lønseddel

Der er 2 muligheder for at tilbageføre en enkelt lønseddel

Metode 1:

  • Gå til Medarbejder og Lønsedler.
  • Vælg den nyeste lønseddel.
  • Tjek at det er den korrekte periode og klik på 'Tilbagefør'.

  • Læs bemærkningerne og klik 'Forstået'.

 

 

  • Indtast din kode og klik 'Fortsæt'.
  • Du kan se under lønkørselsoversigten, at der er oprettet en ny lønkørsel med status 'Annulleret'. Lønkørslen kan nu ikke redigeres yderligere, men der kan oprettes en ny. 

  • Nu kan du ændre løndataene for din medarbejder, og oprette og bogføre en ny lønkørsel.

Metode 2:

  • Gå til Virksomhed og Lønkørsel.
  • Vælg den nyeste lønkørsel.
  • Vælg den medarbejder der skal tilbageføres.
  • Tjek at det er den korrekte lønseddel og klik på 'Tilbagefør denne lønseddel'.

  • Læs bemærkningerne og klik 'Forstået'

 

 

  • Indtast din kode og klik 'Fortsæt'.
  • I lønkørselsoversigten kan du nu se, at der er oprettet en ny lønkørsel med status 'Annulleret'. Annullerede lønsedler ligger under de bogførte lønkørsler.

Nu kan du ændre løndataene og køre en ny lønkørsel.

 

Hvad sker der, når du tilbagefører en lønseddel?

I Intect:

  • Der vil under Virksomhed - Lønkørsler være en annulleret lønkørsel.
  • Medarbejderens lønseddel deaktiveres i Intect og slettes.
  • Hvis en medarbejder var fratrådt inden lønkørslen, så annullerer vi fratrædelsen og genaktiverer. brugeren, hvis denne blev deaktiveret i forbindelse med fratrædelse.
  • Justering af beløbet på medarbejdernes frikort.
  • Vi genskaber lønlinjer, hvor 'Efter næste lønkørsel' var sat til 'Nulstil' eller 'Kassér'.

Til medarbejderen:

  • Vi sender automatisk en mail til medarbejderen om at deres lønseddel er annulleret og ikke længere gyldig.
  • Hvis medarbejderen ikke har en mailadresse tilknyttet Intect, skal du selv informere din medarbejder.

Ved bankoverførsler:

  • Vi sletter Nets-betalinger, der endnu ikke er gennemført. Ved brug af Nemkonto gennemføres Netsbetalingen dagen før dispositionsdatoen kl. 8:00 og ved konto-til-konto er det klokken 11:00 dagen før dispositionsdatoen.
  • Vi kan ikke stoppe bankoverførsler, der allerede er gennemført. Det skal du håndtere manuelt. Når lønkørslen er tilbageført, kan du trække en rapport som viser præcist, hvilke bankoverførsler der stadig er knyttet til lønkørslen.

Til SKAT:

  • Hvis du tilbagefører lønseddel, vil denne blive annulleret på SKAT.
  • Du bør kontrollere at alt er som det skal være.

I økonomisystemet:

  • Hvis lønkørslen er overført til dit økonomisystem, skal den manuelt tilbageføres dér.

Hvis du blot skal slette en kladde lønkørsel kan du læse vejledning 'Slet en lønkørsel'.